Bingo er – akkurat som roulette og lotto – et spil, der udelukkende er baseret på held. Du har dermed heller ikke mulighed for at påvirke udfaldet af bingospillet – heller ikke ved hjælp af en bingostrategi. Det betyder, at det reelt set ikke gør nogen forskel, om du bruger en bingostrategi eller ej. Den matematiske sandsynlighed for at vinde vil altid være den samme.

Alligevel kaster JohnSlots her et blik på de mest populære bingostrategier og forklarer, hvorfor de ikke virker. Så kan du en gang for alle få slået fast, at bingostrategier ikke gør nogen forskel i forhold til dine vinderchancer, når du spiller bingo.

Maria Casino

star-rating 4.5/5 Maria Casino Anmeldelse List Arrow
1600+

Spil

Indbetal 100 kr. og få 100 Cash Free Spins til Gemix 2

Unibet Casino

star-rating 4/5 Unibet Casino Anmeldelse List Arrow
1237

Spil

100% op til 500 kr.

Spil flere plader

En af de mest simple bingostrategier går ud på at spille flere plader. Jo flere plader, du spiller, jo større er din chance jo for at vinde! Og så må flere bingoplader alt andet lige betyde, at du har bedre gevinstchancer?

Det er helt korrekt, at dine vinderchancer øges, når du spiller flere plader. Desværre glemmer tilhængere af denne bingostrategi, at det også koster flere penge at købe flere bingoplader. Din sandsynlighed for at vinde skal nemlig sammenlignes med den pris, du betaler for at deltage i bingospillet – altså prisen på det antal plader, du køber – og derudover også med den gevinst, du kan vinde.

Har du eksempelvis købt én bingoplade, giver denne bingoplade dig en bestemt sandsynlighed for at vinde. Køber du en ekstra bingoplade, fordobles sandsynligheden for at vinde – men det gør din indsats også. Dine vinderchancer set i forhold til din indsats ændres derfor ikke.

Sådan vinder du i bingo

Undgå mange deltagere

En anden bingostrategi går ud på at undgå bingospil, hvor der er mange deltagere. For jo færre deltagere, der er i bingoturneringen, jo større chance har du vel også for at vinde?

Det er i og for sig rigtigt nok, at dine chancer for at vinde er større, jo færre deltagere – eller rettere, jo færre bingoplader – der er med i spillet. Til gengæld falder præmiepuljen tilsvarende, og som det var tilfældet med strategien om at spille flere plader, gælder det også her, at du er nødt til at sammenligne dine vinderchancer med din indsats og størrelsen af din potentielle gevinst. Og da præmiepuljen falder, betyder det blot, at du vinder oftere, men mindre beløb. I sidste ende gør det derfor ikke nogen forskel, om der er få eller mange deltagere i de bingospil, du deltager i.

Det bør dog nævnes, at der i gratis bingoturneringer og bingotuneringer med en garanteret præmiepulje er en fordel i at være så få spillere som muligt. I denne slags turneringer er præmiepuljen nemlig den samme (i bingoturneringer med garanteret præmiepulje gælder der selvfølgelig kun, hvis ikke garantien overskrides), og du vinder derfor også det samme beløb, selv om der er færre deltagere.

Anvend bestemte mønstre

Flere bingospillere er af den overbevisning, at nogle mønstre er bedre end andre. Det kan vi dog hurtigt mane til jorden. Der er ingen bingotal, der er nemmere at ramme end andre, og derfor heller ikke noget mønster, der er bedre end et andet. Så længe, at du skal ramme det samme antal bingonumre for at dække mønsteret, er det fuldstændigt underordnet, hvordan mønsteret ser ud. At et bingomønster skulle være bedre fremfor et andet, svarer til at hævde, at rød skulle være bedre end sort, når du spiller roulette. Og så længe, at alle spillere skal ramme det samme antal bingotal for at vinde, har bingotallene derfor heller ingen betydning for dine gevinstchancer.

Granvilles bingostrategi

Granvilles bingostrategi tager udgangspunkt i, at bingotal trækkes tilfældigt. Så langt, så godt. Granville mener så, at når alle tal trækkes tilfældigt, så vil der over tid være en ligelig fordeling af forskellige tal – eksempelvis høje kontra lave tal, lige kontra ulige tal, ens kontra uens endetal osv. Granvilles bingostrategi går derfor ud på, at du skal spille med bingoplader, hvor tallene er så forskellige som muligt, da en ligelig fordeling mellem forskellige tal vil ramme bedre på en bingoplade, der også har en ligelig fordeling.

Sådan vinder du i bingo

Det lyder måske umiddelbart meget smart. Problemet med Granvilles bingostrategi er imidlertid, at den betragter et bingospil som én trækning i stedet for mange individuelle enkelttrækninger. Sagt med andre ord tager Granvilles bingostrategi højde for spillets historik – men det gør spillet ikke selv.

Lad os tage et eksempel. Du deltager i en bingoturnering, og det første tal, der bliver trukket, er 12. Det vil ifølge Granvilles teori betyde, at der er mindre chance for, at tallet 22 bliver trukket, da det også ender på 2. Granvilles teori siger dermed også, at der er mindre chance for, at 12 og 22 bliver råbt op på samme plade, mens chancen for 12 og 33 er større.

Kan du se problemet?

Alle bingotal har præcis samme matematiske chance for at blive trukket, og chancen for at ramme 12 og 22 er derfor også præcis den samme som for at ramme 12 og 33. Spillet ”husker” ikke, at 12 allerede er trukket, og tager i øvrigt heller ikke højde for, om tallene minder om hinanden eller ej. Og det er netop årsagen til, at Granvilles bingostrategi ikke holder i praksis.

Tippett bingostrategi

Den britiske statistikker L.C.H. Tippett har udviklet en alternativ bingostrategi. Tippetts teori bygger på medianer; også kaldet middeltal. Hvis vi tager udgangspunkt i bingo med 90 kugler, er medianen 45/46 – altså tallet midterst i talrækken. Tippett mente, at jo flere træk, et bingospil bestod af, jo flere tal ville da blive trukket tæt på medianen. Omvendt ville et spil med færre træk resultere i en større spredning udover talrækken.

Smart, ikke?

Tippetts bingostrategi var desværre ikke smartere end den, Granville kom på. Og problemet med strategien er den samme. Tippett tager ligeledes udgangspunkt i, at tidligere træk påvirker efterfølgende træk. Sådan fungerer matematikken i bingo bare ikke. Alle tilbageværende tal har altid lige stor chance for at blive trukket, og derfor virker Tippetts bingostrategi heller ikke i praksis.

Bingostrategier i praksis

Granvilles og Tippetts teorier er langtfra de eneste bingoteorier, der ikke virker i praksis. Vi har nu gennemgået de mest kendte bingostrategier, og fælles for dem og alle øvrige bingostrategier er, at de ikke virker. Tilfældigheden i bingo betyder ganske enkelt, at det er umuligt at lave en bingostrategi, der øger dine vinderchancer.

Betyder det så, at du ikke skal spille efter bingostrategier?

Ikke nødvendigvis. Bingostrategier kan være sjove og underholdende at spille efter, og samtidig kan de være med til at sætte dit bingospil i system. Der sker derfor ikke noget ved at spille ud fra forskellige bingostrategier, når du spiller bingo – så længe du blot accepterer det faktum, at du ikke kan forbedre dine vinderchancer med strategier, når du spiller online bingo.

Vil du afprøve en af bingostrategierne i praksis? Så registrer dig som spiller hos et af casinoerne med bingo på JohnSlots liste over de bedste danske casinoer.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ):

Findes der bingostrategier, der virker?

Der findes ingen bingostrategier, der øger dine gevinstchancer. Bingo er 100% tilfældigt, akkurat som roulette og lotto, og du kan derfor ikke påvirke dine vinderchancer på nogen måde – heller ikke ved hjælp af en bingostrategi.

Kan jeg forbedre mit spil i bingo?

Bingo er fuldstændigt tilfældigt, og du kan derfor ikke forbedre dit spil i bingo. Det ville svare til at forbedre dit spil i lotto – det kan ikke lade sig gøre, da du ikke kan påvirke spillets udfald på nogen måde.

Hvornår er det bedst at spille bingo?

Det kommer an på, om du foretrækker bingoturneringer med få eller mange spillere. Hvis du foretrækker at spille mindre bingoturneringer, er det bedst at spille udenfor primetime – eksempelvis om natten eller tidligt om morgenen. Ønsker du omvendt at spille med i de største bingoturneringer, er der størst chance for at finde store turneringer om aftenen, i weekenden og på helligdage.

Bør jeg starte med færre plader?

Hvis du er helt ny indenfor bingo, kan det være en god idé at starte ud med færre plader, så du bedre kan overskue spillet de første gange, du spiller. Du har dog mulighed for at anvende en funktion, der markerer alle de trukne tal automatisk, så du ikke risikerer ikke at gå glip af markeringer. Normalt starter nye spillere ud med færre plader, og øger så antallet af plader i takt med, at de bliver mere rutinerede indenfor bingo.

Hjælper det at spille flere plader?

Rent matematisk gør det ikke nogen forskel at spille flere plader. Dine vinderchancer øges, men dine indsatser øges tilsvarende. Din reelle vinderchance set i forhold til dit indskud er dermed akkurat den samme uanset hvor mange plader, du spiller.

Er min erfaring indenfor bingo en fordel?

Erfaring giver ingen fordel indenfor bingo. En helt ny spiller, der spiller for første gang, har akkurat lige så gode muligheder for at vinde som en spiller, der har spillet bingo i mange år. Bingo er derfor også et meget begyndervenligt spil.

Er der bestemte mønstre, der øger mine chancer?

Der findes ingen mønstre, der øger dine chancer for at vinde. Alle mønstre er i princippet lige svære at ramme så længe, at de består af det samme antal bingotal.