Grundlæggende pokerstrategier for begyndere

header-image

Har du styr på de grundlæggende pokerregler? Og kunne du godt tænke dig at tage skridtet videre og forbedre dit pokerspil med gode pokerstrategier for begyndere?

Så skal du læse med her. JohnSlots er nemlig parat til at give dig en masse nyttige og brugbare pokerstrategier, der løfter dit pokerspil til nye højder. Når du har læst og forstået strategierne i denne guide, er du ikke længere blot en nybegynder, der kun kan de grundlæggende regler – du er en strategisk tænkende pokerspiller, der kan træffe de rette beslutninger ud fra den eller de strategier, du følger, når du spiller poker hos de danske casinoer.

Er du klar til at blive en bedre pokerspiller? Så lad os komme i gang!

Grunde til at raise

Vi lægger ud med at se nærmere på raises, og hvad grundene til at raise er. Helt overordnet kan man sige, at der er to gode grunde til at raise. Enten raiser du, fordi du har en god hånd, og vil forsøge at vinde flere penge fra dine modstandere – eller også raiser du, fordi du ønsker at skræmme dine modstandere ud af hånden, fordi du ikke er sikker på, at du har den bedste hånd.

Dette er – lidt firkantet – de to primære grunde til at raise. Der findes også flere andre grunde til at raise; blandt andet kan du raise for at forsøge at vinde position i hånden. Ret beset kan denne type raise dog sammenlignes med at skræmme spillerne mellem dig og small blind ud af hånden, fordi du ikke er sikker på, at du har den bedste hånd, og derfor forsøger at vinde position.

Så langt, så godt. Men hvilke hænder bør du så raise med? Det ser vi nærmere på om lidt. Først skal vi se nærmere på grunde til at calle.

Sådan spiller du poker – en guide for begyndere

Grunde til at calle

Der kan være flere gode grunde til at calle, men den primære er selvfølgelig, at du caller, fordi du er interesseret i at se det næste kort på boardet, eller – hvis der er tale om et call på river – at du er interesseret i at nå frem til showdown. Det giver næsten sig selv.

Dog kan et call også bruges på anden vis. Du kan eksempelvis bluff-calle ved at calle for derefter at have muligheden for at kunne bluffe dine modstandere ud senere i hånden. Et bluff-call signalerer en styrke, da du caller, og da dit efterfølgende bluff så sker på baggrund af dit tidligere bluff-call, ser dit bluff stærkere ud.

I andre situationer kan det være en fordel at calle, selv om du umiddelbart ønsker at raise. Hvis der eksempelvis sidder en eller flere meget aktive og aggressive spillere efter dig, kan det være en fordel kun at calle. Dels skjuler det din hånds styrke, og dels giver det dig mulighed for at lave et re-raise i samme bettingrunde, hvis en af de aggressive spillere bider på og raiser.

Som du kan se, kan et call bruges på flere forskellige måder, og dette er blot nogle af eksemplerne. Et call kan altså både bruges til fortsat deltagelse i hånden, men også til at trappe – altså lægge fælder – for dine modstandere.

Starthænder preflop

Nu har vi grundene til at raise og calle på plads. Næste skridt er at se på starthænder preflop. For hvilke hænder bør du spille? Og hvornår bør du raise eller calle?

Inden vi ser nærmere på hvilke hænder, du bør raise og calle med, så lad os lige starte med at slå fast, at nye spillere generelt spiller for mange af deres starthænder. Alt for mange! Derfor sker det ofte, at nybegyndere havner i besværlige situationer, fordi de spiller starthænder, som de burde have foldet preflop.

Når du er ny eller relativt ny indenfor poker, er det en god idé at lægge ud med kun at spille omkring top 20% af dine starthænder. På den måde spiller du udelukkende kvalitetshænder, og risikerer ikke på samme måde at komme i uføre med dårlige hænder.

Ulempen er selvfølgelig, at det bliver forudsigeligt for modstanderne, at du altid har gode hænder, og at det derfor kan være sværere at vinde chips fra din modstander. Det ændrer sig dog i takt med, at du får mere pokererfaring og begynder at spille andre hænder også – og så skader det aldrig at have et image, der siger, at du altid har gode starthænder.

Men ud af top 20% af starthænderne, hvilke skal du så raise med?

Hænder, du bør raise med

Helt overordnet set går det selvfølgelig ud på at raise, når du har en stærk hånd, så du kan bygge en større pot. Men helt så enkelt er det desværre ikke. Hvis du eksempelvis udelukkende raiser med AA-TT samt AK-AT og KQ, finder dine modstandere hurtigt ud af, at du kun raiser, når du har de allerbedste starthænder. Det kan derfor være en god idé at variere dine raises lidt, så det ikke bliver forudsigeligt.

Samtidig har din position også indflydelse på hvilke hænder, du bør raise med. Som udgangspunkt gælder det, at jo bedre din position er, jo flere hænder kan du open raise med – altså raise preflop, hvor alle før dig har foldet. Årsagen til det er, at det er en stor fordel med position, da du i de efterfølgende bettingrunder så har mulighed for at se dine modstandere an, inden du selv skal acte. Da du ikke har samme fordel i early position, opvejer du dette ved generelt at raise stærkere hænder i early position sammenlignet med late position.

Endelig har dine modstanderes spillestil også betydning for hvilke hænder, du skal raise preflop. Spiller du ved et bord, hvor dine modstandere folder meget, bør du raise flere hænder, da du så har lettere ved at samle blinds op. Caller dine modstandere meget, er det omvendt en fordel kun at raise stærke hænder – og eventuelt raise dem mere, end du plejer, da der så er større chance for, at du kan få dine modstandere til at calle mere med dårligere hænder.

Sådan vinder du i poker

Hænder, du bør calle med

Der findes to måder at calle på preflop. Enten caller du blinds – det vil sige, at du caller big blind – eller også caller du et eller flere raises. Caller du big blind, kaldes det at limpe. Et limp kan du bruge i et forsøg på at komme billigt med i en hånd, men limp kan også bruges til at trappe andre spillere. Har du eksempel en aggressiv spiller placeret efter dig, og denne spiller raiser meget preflop, kan du vælge at limpe ind i håbet om et raise, så du efterfølgende kan re-raise. Du kan også limpe ind med en stærk hånd for at skjule din hånds sande styrke.

Når du caller et raise, kan du i princippet også trappe efter ovenstående princip. Her caller du så i håbet om, at en efterfølgende spiller vil re-raise. Det er lidt mere risikabelt, men kan omvendt bruges til at bygge en meget stor pot pre-flop. De fleste calls af raises preflop er dog raises, hvor du ganske enkelt ønsker at se et flop med din hånd, og hvor din hånds styrke og din position tilsammen retfærdiggør et call. Igen er det stort set umuligt at stille konkrete situationer op for, hvornår du bør calle, da det afhænger rigtig meget af dine modstandere og dynamikken i spillet.

Pot odds

Som ny spiller er noget af det allervigtigste at forstå matematikken bag spillet. Poker er nemlig baseret på matematik – og når du først har lært matematikken i spillet, har du en kæmpe fordel, når du spiller imod andre spillere, der ikke kender til de matematiske beregninger.

Nu tænker du måske, at matematiske beregninger lyder tungt, men det er faktisk ikke så slemt endda. Lad os starte med at se på, hvad matematik bruges til i poker.

Matematik kan bruges til at beregne sandsynligheden for at ramme en given hånd. Denne sandsynlighed kan du så opveje med det beløb, du skal betale for at få lov til at ramme hånden. Dette kaldes også for pot odds.

Giver det mening?

Lad os lige tage den en gang til. Pot odds bruges til at beregne, om det kan betale sig at calle et bet, når du er på et draw. Det beregnes ved at sammenligne sandsynligheden for at ramme din hånd med størrelsen på dit call set i forhold til pottens størrelse.

Lad os tage et eksempel. Du er nået frem til turn, og i er to spillere tilbage i hånden. Du har to hjerter på hånden, og to af de fire kort på boardet er også hjertere. Du mangler dermed én hjerter for at ramme en flush.

Der ligger 200 kr. i potten, og din modstander better nu 50 kr. Skal du calle eller folde?

Lad os se på det ud fra et matematisk perspektiv beregnet på pot odds. Vi skal starte med at beregne sandsynligheden for, at du rammer en hjerter på river. Der er 52 kort i et deck, og vi kender allerede værdien af 6 af dem – dine to hole cards og de fire kort på boardet. Det betyder, at der er 46 kort, vi ikke kender værdien på.

Samtidig ved vi, at der er 13 hjertere i et deck, og at 4 af dem allerede er brugt – dine 2 hole cards og de 2 hjertere på boardet. Det vil sige, at 9 ud af de 46 resterende kort er hjertere. Hvis vi antager, at kun en hjerter kan hjælpe din hånd, har du dermed 9 outs – altså 9 kort, der forbedrer din hånd nok til, at du kan vinde.

Det er herefter nemt at regne sandsynligheden for at ramme en hjerter ud – du tager ganske enkelt antallet af outs, dividerer det med antallet af ukendte kort og ganger det tal med 100 for at få sandsynligheden i procent. I dette eksempel ser regnestykket således ud:

(9 outs/46 ukendte kort) x 100 = 19,6%

Du har altså 19,6% chance for at ramme en hjerter på river. Dette tal kan vi isoleret ikke bruge til så meget. Men regner vi dine odds ud ved at sammenligne dit potentielle call med din potentielle gevinst, kan vi pludselig sammenligne de to tal og finde ud af, om du bør calle eller ej.

Vi skal altså finde frem til det odds, du får ”tilbudt” af din modstander. Der ligger som bekendt 200 kr. i potten, og din modstander har bettet 50 kr., således at potten er på 250 kr. i alt. Du skal dermed calle 50 kr. for at se river og finde ud af, om du kan ramme en hjerter eller ej.

Vi tager derfor dit call og sætter i forhold til din potentielle gevinst. Det gør vi ved at lægge dit potentielle call til den nuværende pot, dividere dit potentielle call med dette tal og efterfølgende gange med 100 for at få tallet i procent. Regnestykket ser således ud:

(50/(50 + 250)) x 100 = 16,7%

Og hvad kan vi så bruge det til?

Jo, nu kan vi sammenligne sandsynligheden for at ramme en hjerter med de odds, du får ”tilbudt” af din modstander. I dette eksempel skal du ramme en hjerter mindst 16,7% af gangene, før det kan betale sig at calle. Vi har dog lige regnet ud, at du rammer en hjerter 19,6% af gangene, og det betyder, at du bør calle bettet. Eller sagt med andre ord – du har pot odds til at calle.

Men hvad nu, hvis din modstander better 100 kr. i stedet for 50 kr.?

Chancen for at ramme en hjerter er stadig den samme, men oddsene ændrer sig. Nu ser regnestykket for pot oddsene således ud:

(100/(100 + 300)) x 100) = 25%

Det betyder altså, at det pludselig ikke kan betale sig at calle længere, da procenten på dine pot odds overstiger sandsynligheden for at ramme en af dine outs!

Pot odds er dermed et godt værktøj til at vurdere, om du bør calle eller ej, når du har et draw. Selv om pot odds er præcis matematik, skal de dog bruges med et gran salt. Tager vi eksemplet ovenfor, tager pot odds således ikke højde for de ekstra penge, du har mulighed for at vinde, når du rammer en af dine outs. Denne potentielle gevinst skal også regnes med, og her bliver det lidt diffust. For hvor mange penge kan du vinde, hvis du rammer en af dine outs?

Dette kaldes for implied odds – altså et odds, der forudsætter, at du rammer en af dine outs. Implied odds kan i nogle tilfælde retfærdiggøre calls, hvor pot odds ellers umiddelbart dikterer et fold. I første omgang er det dog nok at forstå pot odds. Implied odds vender vi tilbage til senere i en anden artikel, når du har fået bedre styr på dine grundlæggende pokerstrategier.

Når det er tid til at folde

Du kender nu til pot odds og ved, at du kan beregne, hvornår du bør folde et draw. Men hvornår skal du ellers folde?

Overordnet set skal du først og fremmest altid folde, når du ved, at du ikke kan vinde hånden. Det lyder måske som logik for burhøns, men igen og igen ser vi alt for mange nybegyndere – og sågar erfarne spillere – der bliver ved med at kaste gode penge efter dårlige; hvilket vil sige, at de bliver ved med at putte penge i en pot, de reelt set godt ved, at de ikke kan vinde.

Sværere bliver det, når du er i tvivl om, hvorvidt du har den bedste hånd eller ej. Her afhænger et fold i stor grad af den modstander, du spiller overfor. Det er muligt, at du ikke har den bedste hånd – men hvilken hånd har din modstander? Her bliver grænsen mellem et fold og et raise pludselig tynd, for måske kan du bluffe din modstander af en bedre hånd?

Det er fedt, når det lykkes, men generelt gælder det, at nybegyndere som udgangspunkt bør folde i de svære tvivlssituationer. Som nybegynder gælder det ofte om at holde det simpelt, og her er det bedre at vente til et bedre spot, hvor du lettere kan gennemskue situationen.

Når du har en stærk hånd

Når du har en stærk hånd, kan det virke nemmere, men tag ikke fejl. Det er faktisk sværere at spille stærke hænder i forhold til svage hænder. De svage hænder kan du blot folde – men hvordan får du mest muligt ud af dine stærke hænder?

Du skal – selvfølgelig – altid spille dine stærke hænder med henblik på at få mest muligt ud af dem. Igen lyder det måske som simpel logik, men små forskelle i dine bets kan over tid betyde enorme forskelle på dine gevinster. Det gælder eksempelvis, når du valuebetter – altså better udelukkende med det formål at vinde flere penge fra din modstander. Her skal du nøje vurdere hvor meget, du kan få din modstander til at calle. Er din modstander villig til at calle 50 kr.? 100 kr.? Eller måske endda 200 kr.? Når du valuebetter en stærk hånd gælder det om at gå lige til grænsen – men aldrig over, så modstanderen folder, og du ikke får value ud af din hånd.

Når du har et draw

Et draw kan overordnet set spilles på to måder – enten defensivt eller offensivt. Vælger du at spille dit draw defensivt, vælger du en tilgang, hvor du primært checker og caller eventuelle bets, men ikke viser nogen form for aggressivitet i hånden selv. Her skal du i høj grad bruge pot odds til at beregne, om dine calls kan betale sig.

Alternativt kan du spille dit draw aggressivt – det vil sige, at du tager kontrol i hånden og er den, der better og raiser. Dette kaldes for at semi-bluffe. Du bluffer forstået på den måde, at du reelt set ikke har nogen brugbar hånd i det øjeblik, hvor du better eller raiser. Der er dog kun tale om et semi-bluff, da du stadig har mulighed for at ramme en god hånd, hvis du bliver callet.

Igen afhænger valget mellem en defensiv eller aggressiv tilgang til dine draws af det konkrete spil, du deltager i. Ofte vil det være en god idé at veksle mellem de to strategier, så dit spil ikke bliver forudsigeligt.

Vigtigheden af dit pokerfjæs

Det kan måske virke lidt mærkværdigt med et afsnit om dit pokerfjæs. Når du spiller online poker, kan du og dine modstandere jo ikke se hinanden, så hvorfor koncentrere sig om dit pokerfjæs?

Lad os omformulere titlen til ”Vigtigheden af dit virtuelle pokerfjæs”. Her er der ikke tale om de signaler, du sender med din ansigtsmimik, men de signaler, du sender med dine forskellige acts. Lad os se nærmere på nogle af de acts, du kan bruge til at påvirke dit ”digitale pokerfjæs” med.

Bluff

Det første er at bluffe. Og selv om bluff er et meget vigtigt våben ved pokerbordet, sker det ofte, at nybegyndere bluffer alt for meget i løbet af den første tid ved pokerbordet. En af de største fejl, som nybegyndere begår i forhold til bluffs er, at de glemmer historien bag bluffet.

Hvad menes der med det?

Når du bluffer, fortæller du reelt set dine modstandere en historie. Du forsøger at fortælle dem, at du har en anden hånd end den, du rent faktisk sidder med. Og når du bluffer, vil dine modstandere derfor kigge historien igennem. Giver dine acts preflop og på floppet mening i forhold til den historie, du forsøger at fortælle senere i hånden?

10 pokertips, der gør dig til en bedre pokerspiller

Hvis det lykkes dig at bygge en troværdig historie op om dit bluff, er der mulighed for, at det lykkes. Men er der huller i din historie, eller mangler den sammenhæng, er der stor risiko for, at du bliver taget i at bluffe. Tænk derfor altid over, om din historie hænger sammen. Af samme grund bør du – især som nybegynder – undlade at skifte strategi sent i en hånd. Du risikerer dermed, at din nye bluffhistorie ikke giver mening, og at du bliver taget i dit bluff.

Semi-bluff

Vi har allerede været inde på semi-bluffet, der som bekendt er et bluff med en drawing hand. Semi-bluffet virker i det store hele på samme måde som et almindeligt bluff, og også her er det vigtigt, at din historie holder vand. Semi-bluffet har dog den fordel, at du har to heste at spille på forstået på den måde, at hvis dit bluff mislykkes, så har du stadig chancen for at ramme en af dine outs og vinde hånden alligevel.

Slowplay

En anden strategi, der til forveksling kan minde om et bluff, er slowplay. Slowplay er faktisk et omvendt bluff – her har du en stærk hånd, men forsøger at danne et indtryk af, at du har en svag hånd. Du spiller derfor din hånd langt mere passivt, end du normalt vil gøre med dine stærke hænder. Det gør du primært ved kun at checke og calle.

Slowplays bruges til at lokke en eller flere spillere med længere hen i håndens forløb i håbet om, at du kan vinde flere penge sammenlignet med at starte aggressivt ud. Det kan eksempelvis være, at du har ramt et fuldt hus, og samtidig er overbevist om, at din modstander forsøger at ramme en flush. Her vil det give mening at slowplaye, da du er interesseret i, at din modstander skal ramme sin flush, så du kan vinde flere penge fra vedkommende.

Hvad er tilt, og hvordan undgår du det?

Noget, du til gengæld ikke bør gøre brug af ret ofte – og helst slet ikke, hvis det er muligt – er tilt. Tilt er en form for frustrationstilstand, der kan opstå, når du taber en hånd, bliver ramt af uheld i en eller flere hænder eller på anden vis er udsat for meget uheldige situationer. Tilt behøves sågar ikke engang at være forårsaget af hændelser ved pokerbordet – det kan også opstå på grund af udenforstående hændelser.

Hvis du allerede har spillet poker nogle gange, har du måske allerede prøvet at være ramt af tilt. I så fald vil du vide, at man ikke tænker helt rationelt, og at det går udover ens spil. Du spiller ganske enkelt dårligere, og nogle gange meget dårligere.

Den bedste måde at komme det til livs er ganske enkelt ikke at spille med tilt. Det kan du håndhæve på to måder – lade være med at tilte, eller stoppe med at spille omgående, hvis du begynder at tilte. Gør du det, sparer du dig selv for mange dumme beslutninger og tabte penge.

Omvendt kan tilt også være positivt – altså, når andre spillere ved bordet tilter. Vær derfor opmærksom på, om der opstår situationer, hvor spillere kan risikere at tilte, og hold derefter nøje øje med, om den pågældende spiller med ét skifter spillestil. Typisk vil en spiller på tilt blive meget aggressiv i sin spillestil, og samtidig også begynde at calle alt for mange bets i håbet om at ramme en mirakelhånd. Det kan du udnytte – så hold øje med det.

Forskellige spillestile

Vi har allerede flere gange nævnt forskellige spillestile i forbindelse med pokerstrategier. I poker kan vi imidlertid dele de forskellige spillestile op i fire forskellige kategorier, som er:

  • Tight/Aggressive (TAG)
  • Tight/Passive (TP)
  • Loose/Aggressive (LAG)
  • Loose/Passive (LP)

Lad os forklare lidt nærmere om de fire forskellige begreb tight, loose, passive og aggressive. Det vil give en grundlæggende forståelse for de fire spillestile.

Tight betyder, at du kun spiller de bedste hænder preflop – omkring top 20%, som det også anbefales for nye spillere. Loose betyder omvendt, at du spiller mange hænder; herunder også dårlige starthænder.

Aggressive betyder, at du spiller dine hænder aggressivt – det vil sige, at du better og raiser meget, og generelt forsøger at tage kontrol over de hænder, du spiller i. Omvendt betyder passive, at du spiller dine hænder passivt – her checker og caller du primært.

Det kan vi bruge til at forstå de fire forskellige spillestile:

En TAG spiller vil spille få starthænder, men spiller dem til gengæld aggressivt. Her er der tale om en strategi, der tager udgangspunkt i de bedste starthænder, og som aggressivt ved hjælp af bets og raises forsøger at kontrollere de få hænder, som spilleren deltager i.

En TP spiller vil ligeledes spille få hænder, men forsøger ikke at tage kontrol over hænderne. I stedet vil en TP spiller for det meste blot checke og calle med sine hænder.

En LAG spiller vil spille mange hænder preflop – også hænder, der er langt udenfor top 20%. Spilleren vil derudover agere aggressivt i de mange hænder ved at bette og raise ofte.

En LP spiller vil også spille mange hænder, men tager modsat LAG-spilleren ikke initiativ til aggressivitet. I stedet checker og caller en LP-spiller langt størstedelen af gangene.

Der er som udgangspunkt ikke en eller flere af spillestilene, der er værre eller bedre end andre. Der afhænger fuldstændigt af dine modstandere og dynamikken ved bordet. Som nybegynder kan det dog være en god idé at tage udgangspunkt i en TAG spillestil, da du her automatisk spiller langt færre starthænder, og samtidig tvinger en TAG spillestil dig til at spille aggressivt og tage kontrol i hænderne, hvilket ikke blot er effektivt, men også lærerigt.

Begynderfejl – hvordan undgår du dem?

Vigtigheden af dit pokerfjæs

Vi har nu kigget på flere forskellige pokerstrategier, og har samtidig været omkring flere værktøjer, du kan bruge til at optimere dine strategier med. Pokerstrategier handler dog ikke udelukkende om, hvordan du bør spille, men mindst lige så meget om, hvordan du ikke bør spille.

JohnSlots har derfor fundet 9 typiske begynderfejl frem, som du bør undgå, hvis du vil blive en bedre pokerspiller. Dem ser vi nærmere på nu.

Fejl 1: Du spiller for mange hænder

Denne fejl har vi allerede omtalt tidligere i denne artikel. Mange begyndere spiller alt for mange hænder, og roder sig dermed også ofte ud i tvivlsomme og svære situationer, hvor begynderen let kan komme i tvivl om, hvordan vedkommende skal acte. I stedet bør du som begynder kun spille de bedste hænder – og gerne udelukkende top 20% af starthænderne til at starte med.

Fejl 2: Du starter ikke med low-limit poker

Som ny spiller bør du altid starte med low-limit poker. Her har du mulighed for at lave begynderfejl uden, at det koster dig dyrt. Vælger du i stedet at starte ud på mid stakes eller high stakes poker, kan selv små fejl få store konsekvenser. Det vil du uden tvivl fortryde senere, så start ud på low-limit – på den måde sparer du dyre lærepenge.

Fejl 3: Du glemmer dit pokerfjæs

Her er der igen tale om dit ”digitale pokerfjæs”, og ikke dit ansigt som sådan. Husk, at dine bluff-historier skal hænge sammen og virke troværdige – ellers risikerer nemt at blive taget i dine bluffs. Husk dit pokerfjæs, når du bluffer på nettet.

Fejl 4: Du spiller for højt

Denne fejl hænger lidt sammen med fejl nr. 2. Når du spiller poker, bør du altid spille på stakes, der passer til din bankroll. Spiller du i stedet for højt, risikerer du nemt at tabe store dele af din bankroll på enkelte hænder. Det er en dum risiko at løbe, så undgå at spille for højt – den potentielle gevinst står ikke mål med den risiko, du løber.

Fejl 5: Du tager ikke højde for pot odds

Du har nu lært, hvordan du bruger pot odds – så husk at bruge dem! Sørg for altid at bruge matematikken og beregne pot odds hver gang, du spiller et draw. Tager du ikke højde for pot odds, kan du nemt komme til at calle med draws i situationer, hvor matematikken ikke er på din side, og hvor du reelt set bude have foldet.

Fejl 6: Du følger ikke de uskrevne regler

Der findes flere uskrevne regler i online poker, som du bør kende til og respektere. En af de uskrevne regler er eksempelvis, at det er dårlig stil at slowrolle. Et slowroll kan kun laves på det sidste call i en pokerhånd, og hvis calleren ved, at vedkommende har vundet.

Lad os sige, at der er to spillere tilbage i en hånd på river. Spiller A går nu all-in, og spiller B vælger at vente med at calle indtil, at vedkommende er tæt på at time ud. Herefter caller spiller B i sidste øjeblik; velvidende at han/hun er en sikker vinder af hånden. Spiller B har dermed skabt en unødig ”pine” overfor spiller A, da spiller B på forhånd var sikker på at vinde hånden, og derfor blot kunne have callet med det samme. Dette er et slowroll, og det er dårlig stil.

Slowroll er blot et af flere eksempler på uskrevne regler. En anden uskreven regel er, at du ikke bør skrive i chatten, hvad du har foldet – i det mindste ikke, mens hånden stadig er i gang. Det kan blandt andet påvirke pot odds og dermed hele håndens videre færd.

Husk at overholde de uskrevne regler – så undgår du at blive upopulær blandt de andre spillere ved bordet.

Fejl 7: Du forsøger at efterligne andre spilleres spillestil

Du vil helt sikkert komme til at spille mod flere spillere, der er bedre end dig selv; særligt i starten. Derfor kan en naturlig reaktion fra din side være at forsøge at kopiere de bedre spilleres spillestil, så du forhåbentligt bliver tilsvarende god.

Lad være med det. Pokerstil er individuelt, og hvad der virker for en anden spiller, virker ikke nødvendigvis for dig. Brug i stedet for krudtet på at optimere din egen pokerstil, så den bliver så god, at du kan slå de bedre spillere med din egen spillestil – så er du pludselig den bedste.

Fejl 8: Du spiller med et tofarvet deck

Dette er måske en egentlig pokerfejl som sådan, og kan være en smagssag. Dog overser flere nye spillere deres flushes, fordi de ikke bruger et firefarvet deck. Og det er der ingen grund til, for du kan nemt slå funktionen med firefarvet deck til under indstillinger i pokerklienten. Hvis du begynder at overse flushes, bør du derfor hurtigt skifte over til et firefarvet deck, så risikoen for at overse flushes formindskes.

Fejl 9: Du overvurderer suitede hænder

Man hører tit nybegyndere forsvare preflop calls med, at deres hole cards var suitede. Rent matematisk gør det dog ikke nogen større forskel, da en suited hånd kun performer cirka 2,5% mod en vilkårlig hånd sammenlignet med den tilsvarende hånd, der er offsuit. At en hånd er suited, har derfor ikke den store betydning preflop, og en god offsuit hånd er derfor også langt bedre end en dårligere suited hånd. Undgå derfor at fokusere for meget på, om din starthånd er suited eller ej – det matematiske faktum er, at det ikke gør den store forskel.

Tænk over din strategi og tilpas den, når du spiller

Lad os lige opsummere engang. Vi har nu gennemgået raises og calls, og hvornår du bør gøre hvad. Vi har set nærmere på starthænder, pot odds og bluffs, og vi har også været omkring emner som tilt og forskellige spillestile. Sidst har vi set nærmere på nogle af de begynderfejl, du nemt kan undgå, hvis du er opmærksom på dem.

Nu er det tid til at gøre brug af det hele i praksis. Hvis ikke allerede du er i gang med at spille poker, kan du tage et kig på JohnSlots liste over danske casinoer. Her finder du flere casinoer, der tilbyder online poker, og samtidig har du mulighed for at få masser af gode bonusser, når du registrerer dig.

Og husk så at bruge alt det, du har lært – så er du godt på vej til at blive en endnu bedre pokerspiller!

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Ofte stillede spørgsmål i poker

Findes der pokerstrategier?

Der findes mange forskellige pokerstrategier. I stedet for at kopiere en eksisterende pokerstrategi, er det som regel en bedre idé at udvikle din egen strategi ud fra de ting, du lærer undervejs. På den måde får du en pokerstrategi, der er fuldstændig tilpasset til dig.

Hvad er en god hånd i poker?

En god hånd i poker kan være flere ting, men hvis vi taler om starthænder, er top 20% af starthænderne som regel dem, der kategoriseres som en god hånd i poker.

Hvornår bør jeg bluffe i poker?

Overordnet set bør du bluffe, når du mener, at dit bluff virker troværdigt, og at din potentielle gevinst ved dit bluff er større end risikoen for at blive taget i bluffet. Som nybegynder har man ofte en tendens til at bluffe for meget, så vær opmærksom på det, hvis du er ny indenfor poker.

Hvordan ved jeg, om andre spillere bluffer?

Det kan du i princippet aldrig vide med sikkerhed. Til gengæld kan der være ret klare indikationer af, at en spiller bluffer. Det gælder blandt andet, hvis du har svært ved at finde hoved og hale i spillerens acts i løbet af hånden, eller hvis spilleren afviger væsentligt fra sit sædvanlige spil med en hånd svarende til den, som spilleren nu repræsenterer.

Hvordan vælger jeg en pokerstrategi?

Du bør ikke vælge en enkelt pokerstrategi, men i stedet udvikle din egen ved hjælp af forskellige elementer fra eksisterende strategier. På den måde får du med tiden en pokerstrategi, der er tilpasset fuldstændigt til dig.

Hvordan lærer jeg forskellige pokerstrategier?

Det kræver to ting at lære en pokerstrategi. Først skal du læse om teorien bag strategien, og efterfølgende bør du prøve den af i praksis. Når du har læst guiden på denne side, er teorien på plads – og næste skridt er derfor at prøve teorien omkring strategien af i praksis hos et af de danske casinoer.

Hvordan opbygger jeg en bankroll?

Når du skal opbygge en bankroll, skal du starte med at foretage en indbetaling til din spillekonto. Har du ikke allerede en spillekonto i forvejen, kan du oprette en hos et af casinoerne på JohnSlots liste over danske casinoer. Din indbetaling fungerer herefter som din startbankroll. Nu gælder det om at spille på limits, hvor du ikke risikerer at miste din bankroll på få uheldige hænder. I stedet bør din bankroll som tommelfingerregel altid bestå af mindst 20 buyins til det limit, du spiller på – og gerne flere. På den måde risikerer du ikke at miste hele din bankroll, hvis du rammer en uheldig stime af hænder. I stedet skal du løbende justere dit limit efter din bankroll. Det vil sige, at når du har vundet nok penge til, at du har 20 buyins til det limit, der ligger over det limit, du spiller på nu, så kan du rykke op og spille videre der. Omvendt skal du så også gå ned i limit, hvis din bankroll kommer under 20 buyins til det limit, du spiller på. Det er princippet bag at bygge en bankroll.

Hvad er den bedste position ved et pokerbord?

Taler vi om de standardpositioner, der er ved bordet, er dealerpositionen den bedste. Her acter du altid til sidst, og har dermed den store fordel, at du kan afvente de andre spilleres udspil, inden du selv skal agere.

Ellers er det som regel altid en god idé at have position på de bedste spillere ved bordet, da du så her har samme fordel – nemlig at kunne se, hvad de dygtige spillere gør, inden du selv skal acte.

Hvordan lærer jeg oddsene i poker?

Den bedste måde at lære oddsene i poker på er, at starte med at læse teorien om dem, og så efterfølgende begynde at beregne odds på egen hånd. Når du beregner odds i starten, er det altid en god idé at se, om du kommer frem til det rigtige pokerodds. Det kan du enten gøre ved at vende tilbage til teorien bag, eller alternativt bruge et af de mange pokerværktøjer på nettet, der kan bruges til at beregne odds.

Hvordan beregner jeg pot oddsene?

Pot odds er dit potentielle call set i forhold til den gevinst, du vinder, hvis du vinder hånden. Pot odds beregnes derfor på følgende måde:

(dit potentielle call + den aktuelle pot)/dit potentielle call = pot odds

Du kan se et eksempel på en konkret beregning af pot odds i artiklen ovenfor under afsnittet omkring pot odds.

Hvordan finder jeg ud af hvilken spillestil, jeg skal bruge, og hvornår jeg skal bruge den?

Det gør du ved først at lære teorien bag de forskellige spillestile, og så efterfølgende prøve dem af i praksis mod forskellige spillertyper. Det kan tage noget tid, inden du lærer hvilken spillestil, du bør bruge mod forskellige spilletyper, og selv erfarne pokerspillere gør af og til brug af en spillestil, der efterfølgende viser sig ikke at være den korrekte. En god pokerspiller kan altid justere sin spillestil til det aktuelle spil – også undervejs i spillet.

Hvordan ved jeg hvilke spillestile, de andre spillere bruger ved bordet?

Hvis du har læst afsnittet omkring spillestile ovenfor, og tænker over spillestilene, mens du spiller, vil du hurtigt begynde at få en idé om hvilke spillere, der gør brug af de forskellige spillestile.

Hvad betyder gap-konceptet?

Gap-konceptet bygger på teorien om, at hænder, du caller med, som udgangspunkt skal være stærkere end hænder, du raiser med. Det betyder blandt andet, at du kan open raise flere hænder preflop, end du kan calle med. Årsagen er, at et raise fra early position som udgangspunkt viser styrke, og at du derfor behøver en stærkere hånd for at calle. Er der omvendt foldet rundt til dig, har ingen spillere vist styrke, og du kan derfor lettere raise selv.

Hvad er sandwich-effekten?

Sandwich-effekten opstår, når en spiller raiser preflop, du caller, og en spiller efter dig så re-raiser. Du sidder nu i en ”sandwich” imellem to spillere, der begge viser aggression preflop, og det kræver derfor oftere en stærkere hånd end den, du oprindeligt callede det første raise med.

Hvad betyder det at spille loose/tight?

Når en spiller er loose, spiller vedkommende mange hænder preflop. Er en spiller derimod tight, spiller vedkommende kun få – og oftest stærke – hænder.

Hvad betyder det at spille aggressivt/passivt?

Når en spiller er aggressiv, forsøger spilleren at tage kontrol over hænderne ved at bette og raise meget. En passiv spiller forsøger omvendt ikke at tage kontrol, og checker og caller derfor meget i stedet.