Mænd og kvinder – deres spiltendenser

header-image

Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus, det påstod en bestseller af en bog i hvert fald engang. En ting er sikkert: På nogle områder kan der være store forskelle på mænd og kvinder (selvom man naturligvis bør være forsigtig med at skære alle over en kam). Men det er spændende at tænke over, hvordan forskellene mellem kønnene udmærker sig i forhold til deres spillevaner – og det er formålet med denne artikel.

I psykologien har man kigget på mænd og kvinders forhold til risiko, og der har det vist sig, at kvinder er mindre tilbøjelige til at løbe risici end mænd (de er mere risk-averse for at sige det fint). Meget spilleri handler om at gamble, tage chancer, og det faktum kombineret med kvinders generelle tilbøjelighed til at være mindre positivt indstillede over for risici, gør at det ikke er overraskende at størstedelen af spillere er mænd. Det er den konklusion, man ville forvente.

Overordnet set, kan man altså sige, at mænd spiller mere end kvinder. Men derfra må man bestemt ikke konkludere, at der ikke er nogen endsige mange kvinder, der elsker at spille! Slet ikke. Hvad spiller de da?

Hvilke spil foretrækker kønnene?

Svaret på det spørgsmål er højst interessant? Har du allerede et bud? En undersøgelse foretaget af 888casino viser, at mænd generelt foretrækker betting og bordspil som roulette og blackjack mens kvinder generelt foretrækker online spilleautomater og bingo. Hvad forklarer denne forskel?

Liz Karter, terapeut og forfatter og med ekspertise inden for spilleri og gambling, har et bud. Hun siger, at det i bund og grund er den grafiske side af spilleautomaterne, som der appellerer til kvinder og som de finder charmerende.

Forskellene mellem mænd og kvinders måde at spille på har imidlertid ændret sig over tid og er i stigende grad blevet mindre markante. I dag er der fx også mange mænd, der spiller bingo. Og der er i dag også flere kvinder, der spiller fx blackjack og poker. Muligheden for at spille online har unægteligt haft en finger med i spillet her (fik i den?).

Hvilke spil foretrækker kønnene?

Hvad motiverer mænd og kvinder til at spille?

Hvorfor spiller mænd og kvinder i grunden? Det er et spændende spørgsmål. Vi har tidligere givet et længere, mere filosofisk-orienteret bud på det spørgsmål i artiklen Hvorfor er det sjovt at spille?.

I perfekt overensstemmelse med de idéer, vi dér filosoferede os frem til, viser det sig faktisk, at kvinder primært spiller for at få et afbræk, få lige at skabe sig et åndehul midt i hverdagens trummerum. Det er den konklusion, førnævnte Karter.

Mænd spiller selvsagt også for at få sådanne et afbræk, men der er også en anden årsag til, hvorfor de spiller, som det helt klart er værd at fremhæve. Mænd elsker adrenalinsuset, muligheden for at vinde og tabe, der gør hverdagen mere spændende, og det er selve jagten, de elsker, og ikke nødvendigvis det, om de taber eller vinder.

Det viser sig endvidere, at en vigtig faktor for mange kvinder er det sociale aspekt ved gaming, det at man kan mødes og have det sjovt sammen. Men derfra bør man ikke konkludere, at kvinder ikke også elsker adrenalinens brusende sus. Og det er bestemt ikke overraskende – hvem ville ikke blive gennemsyret og ryge ud i en ekstase, var han eller hun ved at udlæse de mange $$$ ved en kæmpe jackpot?

Hvad siger fremtiden?

Det er naturligvis svært at sige. Vores naturlige tilbøjeligheder, det at mænd har det bedre med risici end kvinder er et produkt af en laaaaaaang evolution, så det er nok ikke noget, der ændrer sig lige foreløbigt.

Grundet de massive summer, der investeres i markedsføring og de mange aggressive salgsfremstød, vil der dog unægteligt være flere og flere kvinder at finde ved online bordene eller spilleautomaterne.

Desuden påpeger Karter, at casinoerne – perfekt i overensstemmelse med tidsånden og de ligestillingsbølger, der bruser over vor lande – i stigende grad skaber spiloplevelser, der skal appellere til et kvindeligt publikum.

Markedsføringen og kampagnerne får naturligvis også flere mænd til bordene. Det store spørgsmål, som vi her slutter med, er: Kommer kvinderne til at blive lige så repræsenteret ved spillebordene som mændene, eller har biologien snydt med kortene og forudbestemt udfaldet? Vi må se.